Knud dag 3
’’Så åbnede Knud, forventningerne var store, vi bookede straks’’. Sådan starter den første anmeldelse knud har fået i sin nu 23 timers lange historie. Anmeldelsen er at læse på knud fb side.. Og den er ikke god – kan jeg uroligt – men nok lidt forudsigeligt sige.
– her kom vi igennem weekenden.. Vi havde inviteret gamle venner, kollegaer, følgere og ikke mindst nye venner fra Hundested. Solen skinnede, øllet ’’store knud’’ var koldt og de godt 300 gæster der besøgte os, var med til at gøre dagen utroligt festelig for os. Til jer alle… også jer der ikke kunne komme.- men bare sendte en tanke.. TUSIND TAK…. Gaveregnen var stor.. skæreplanker, vine, glas, chokolade, et hav af rosmarin ( til fritterne) et kæmpe rensdyrhoved – der allerede hænger oppe og holder øje med knud, bøger om mad, billeder af knud ’’ den rigtige’’ hilsner fra træskib og erhvervsforeningen.. og mange mange flere… ja mildt sagt meget overvældende. TUSIND TUSIND tak
Vi brugte aftenen på at pakke ud – og gøre klar til søndag.. vores første dag.. Brunch for 40 store og 7-8 små… skinke, pandekager, laks. Røreæg- pølser og oste… rabarber og mums.. Tæpperne virkede som de skulle og overraskelsen enorm- for fødselaren, da de blev trukket til side for at åbenbare- det åbenbare…. at folk gerne vil fejre de store begivenheder i livet med et ordentligt knald. Det lykkedes for Mia.. det siger hun i hvertfald.. og på den måde var vi nu to gode selskaber der var kommet godt fra start her i weekenden.. søsat i knuds indre.
’’Al begyndelse er svær, men der er plads til forbedringer, personalet var totalt uorganiserede, at vi i det hele taget fik noget at spise var et mirakel’’ fortsætter anmeldelsen. Men miraklernes tid var tilsyneladende ikke forbi.. og et mirakel var lige det vi havde brug for i går.
Åbningsugen er også en tester. Første dag – i går- lukkede vi frokostbookingen på 50 gæster klokken 14.00. 50 gæster med netop høje forventninger. Men det skulle vise sig meget svært at begrænse.. døren var åben og solen skinnede.. og hvem kan sige nej til tørstige og sultne sjæle på vandring…
Der var flere ting der viste sig at volde besvær.. ikke mindst kasseapperartet.. .. eller vores brug og erfaring med kasseapperartet..
Så kom der ikke nogen bon ud til køkkenet på kyllingeretten, pip pi..så kom pommesfrit- bonnen ud på begge printere- dobbelt hvergang.. så passede bordnummerere ikke sammen.. alle løb forviret rundt..- det var nogle af de systemiske udfordringer- så var der de personale og træningsmæssige udfordringer- så troede tjeneren at tilbuddet med øl og smørrebrød skulle såles individuelt.. alle betalte dobbelt- så var der uenighed om hvornår i processen man slår kontant, ingen rettemulighed… så blev drinksene lavet flere gange fordi rette bonerne blandede sig med de rigtige bonner.. alle blev dejligt forfrisktet af rabarberbrus..… Så var der de gæstemæsige udfordringer- folk ville ikke side der hvor vi havde planlagt de skulle side, … hvad er der blevet af kasserne vi gerne vil have hinanden ind i .. hmm vi hylder jo forskelligheden her på knud… folk ville rundt og se- folk ville side i solen- gæsterne ligner sjovt nok os selv.. så dryppede det lidt, så gik de ind igen.. og så videre.. svært at holde styr på- for os der har åbnet en kæmpe skude med mange dæk.. ’’Vi fik at vide at vi kunne sidde udenfor, det var umuligt at få kontakt med en tjener, jeg gik ind for at få fat i en, efter at have ventet en evighed, besluttede man ikke at servere mad udenfor !!!!’’ skriver vores anmelder videre. Og sammenfatter i den sætning alle de mange dynamikker, der skal virke sammen for at få en restaurationsforretning til spille. Kommunikation er central.
Det var der flere der i går, kunne have skrevet under på – og jeg holdt fra baren øje med dem af vores gæster jeg kender godt, Per for eksempel, og kunne se at der snart var grænser for hvor længe de egentligt ville tilgive os – ’’første dags vanskelighedder’’ når nu kun halvdelen af menuen var kommet på bordet .. Jeg skylder ham en hund… hvilket jo er en ganske passende gæld at bære rundt på.. lokationen taget i betragtning..
Anmeldelsen slutter heldigvis af med lidt godt.. en bølge at ride videre på i havnen. ’’Efter en halv time lykkedes det at få lidt mad, den var god’’ står der… Køkkenet lavede nemlig mad- der sang.. og i det lille lukkede køkkenrum- der ofte bliver en organisme i organismen.. kom der sprødstegte fritter, smørstegte hummer, masser af østers, bøffer, sild på brød og blød og velsmagende tatar ud af klappen i en lind strøm… Kokke med blussende kinder bevarede roen for alle os andre.. og hold på den måde knuds agter flag højt
Svigt ikke jeres personale- slutter anmeldelsen af med..at bemærke.. og det kan vi sige.. med stor sikkerhed.. at det har vi bestemt heller ikke tænkt os at gøre… og vi kunne tilføje at vi heller ikke har tænkt os at svigte gæsterne..
Alt i alt fik vi en rigtig røvtur på knuds første dag.. og jeg tænker lidt, at den rigtige knud også sejlede igennem en storm da han for 110 år siden, stævnede ud på hans første rejse til Kap York… og heldigvis- så kom der som bekendt mange rejser derefter..
Vi ses på broen…