Påskehilsner fra knud…
Hvis knud nu var en ludo brik- var knud så slået hjem nu… ?
Overalt i Danmark vender brikkerne tilbage til hjem, tilbage i garagen- og venter på at kunne træde ud på brættet igen… I hvert fald en måned endnu… skal vi stå stille.
Lukket fortsat frem til 10 ende maj… store forsamlinger lukket august med. For now… that is. Hvis vi sammen, altså kan finde ud af at holde afstand.
Mens vi går og planter til, i vores nye plantekasser på tarassen foran knud- og venter på at vores nye markiser kan rulle ud over glade sommergæster, så kigger vi ud over bassinet – ind mod havnen og ud mod Lynæs. Det er fandme underligt… Brøllet udebliver… Det er helt tomt.. følelsen er tom- og også ret trist. Vi har så mange varme tanker til jer alle vores naboer… – dem vi er her sammen med… Vi kan se Kim og hans kone gå og polere træværket på Minigolfen… eller følge sandskulpturen på fb- de skulle påbegynde opbygningen til en ny sæson- men kan kunstnerne komme ind, eller kan de komme ud igen? Det er med spænding og håb at vi kigger over mod havnehytterne.. bare der er nogle der bruger tiden på et lille ophold der. Lyst festival skulle vel signe de sidste musikerer nu- trubaduren Søren Huus var allerede på plakaten og så er alle sommerens festivaller lige med et- blevet aflyst.. shit.. hvor er der bare mange der står i et helt uoverskueligt limbo- hvor afbestillingsbetingelser lige pludseligt bliver det definerende for overlevelse… der er så mange mennesker der lever i forlængelse af hinanden. Øllet til sommerens udendørs fester på havnekajen foran bryghuset- er det sat over? Det håber jeg virkeligt.. for det nytter ikke noget at tro det bliver ved. Vi skal drikke øl igen. Kunstnerkarreen – beddingen gaber..og jeg bekymrer mig om der er kunder til designersmykker, kunst, potteværk og mallerier. Vi hilser, når rastløsheden har overtaget i sindet hos indehaverne og havnen bliver skridtet af, for syvende gang den dag… og hvad med de mere internationalt udsynene glaspustere og træhåndværkere… hvor i verden går folk på galleri netop nu? Vi håber de klarere sig.. Folk skal forhåbentligt stadig have justeret brillestyrken i havnens optik.. Døren går op i fiskebutikken- heldigvis.. og Havfruen Anette forsyner os med klassikere fra det danske køkken- mens vi venter… Leif har lukket i pølsevognen.. det er et kæmpe savn… Charlotte og jeg har mere end en gang trukket stikket- og forladt knud ud af bagdøren, for at tanke op med to velristede hottere toppet op med det hele… Færgen sejler med halvtomme dæk- og mon ikke nordmændene, tyskerne og hollænderne holder deres både i egne vande i år. Havnen- som institution, lever også af livet omkring vandet- og der er forhåbentligt flere ben end det oplevelsesorienterede- for vi får alle brug for en stærk part der, når ludo brikkerne igen triller ud på brættet. Fra havnekontoret må det bare være så underligt at se ind på det stækkede liv, hvis nerve man har brugt mange år på at stimulere. Fks. livet på legepladsen- hvor man kan se forældrenes vagtsomme øjne, når nye børn nærmer sig. Indimellem drøner de sædvanelige – og syndigt befriende- knallerter forbi- tunet- uden lys, og uden retning, anden end den man får, når man bedst kan lide at køre i modvind.. men selv knallertkørerne – der ellers excellerer i at køre hovedløst- har taget styrthjelm på. Frisk er lukket- øv -helt ærligt . Vi var på vaffelhjørnet- udlevering kun på forudbestilling… men der er stadig havgus og romrosin. Provianten står stille – med åben dør.. også her små arbejdes der med forbedringer- nye borde og bedre udsyn.. Stine og hendes mand skulle have åbnet Hundesteds svedigste burger joint i den gamle ansjos..i lørdags- fede bardiske med microsement – saftigt indtræk af hvidt læder- ternet gulve, gårdhave med parasoller og tjilleren hæng-ud møbler… jucey bøffer i brioche- ja sådan fantaserer vi i hvert fald om en topnoch- speedo experience på den anden side. Dont bother me- iam bloddy eating… men ikke endnu- den lader osse ente på sig.
Der er kritisk for oplevelses økonomierne…osse her omkring os i det ganske nære. Der er hjælpepakker – og sikkert flere på vej.. og på den måde bliver der taget hånd om mange af os…
Værdien af interaktion- og vores fælles afhængighed af hinanden bliver meget tydelig i de her dage, den samlede værdi af fællesskabet- på kryds og på tværs- betyder mere end nogensinde…
Knud blev simpelthen så fantastisk godt modtaget sidste år.. af alle jer- vores dejlige naboer og mange mange andre.. vi oplevede os som en del af et kæmpe dynamisk hele… i havnen, i byen, på Halsnæs.. det gør vi stadig.. selvom det sikkert er et noget blødende hele i krise.
Det er med den varme modtagelse i tankerne at vi ønsker alle en god påske, på trods af, at intet er som det plejer..
Så her fra en stor opfordring til dig der har læst så langt som hertil…. Støt dit lokale næringsliv.. køb Hundested Folkeaktier – for et fuldkommen valgfrit beløb. Det kan være den forskel der skal til, når den sidste husleje skal betales, for den der sidder yderste på pinden.
Her følger lige en beretning om vores første uger under Corona Lock down…
Charlotte og jeg begyndte at spille online Poker- da vi ikke kunne slå mere græs, eller vaske gulvet endnu en gang…
Det gik rigtigt skidt med det Poker.. selvom vi lige havde set i horisonten, at her var der da mulighed for en ny indtjeningskilde- der helt sikkert var covid 19 fri… Vi har samlet set, tabt astronomiske to hundrede elve kroner ind til nu… og det er jo noget skidt..når kassekreditten blinker rødt.. selv om vi sluttede sidste uge af med med at stjæle potten på 12 kroner.. what the heck.. noget skal man få tiden til at gå med… Vi tanker ikke op igen.
Nu går vi derimod all in på gamle Jane Fonda work out videoer.. igen what the heck.. noget skal man få tiden til at gå med… Og mad, vin og stilstand sætter sig på sidebenene og hovedpulsårene. Madlavning kan man i øvrigt heller ikke blive ved med.. selvom det unægtelig er ret rart at fordybe sig i langtidsbraiseret svinekam og hjemmebagt brød.. Jeg optager tutorials hvor melet fra fællesmøllen på Grønnenessegard er i centrum… Det er kanon godt det mel.. Køb det med det samme… Nu hvor alt det der normalt var normalt, er helt unormalt.
Det lød som aprislsnar ik: ensretning rundt om søerne, børn må ikke lege på legepladser ?? og alle kigger ned hvis de kommer for tæt på hinanden… Jeg kan se at Norge og Danmark følger hinanden- men i Sverige er de ved at gennemføre et kæmpe eksperiment.. bare giv den gas på cafeer, i skoler, til fester… ingen restriktioner. hmmmm skræmmende for vores nabo ik ? Intet at sammenligne med den kineser gule Michelinmand der styre US… det er da ved at udvikle sig til en regulær katastrofe… Det er med en knude i maven vi åbner dagens nyhedder..- hver dag..
Knud er lukket nu… Regeringen har lukket os… sammen med alle andre restauranter og tætte kontaktflader..
Den 9. marts varslede regeringen lovgivningsmæssig indgriben i samfundets sociale adfærdsmønstre og efterfølgende lukkede den for al restaurationsdrift 17. marts. Alt sammen for at inddæmme virus og minimere risikoen for, at de sociale rum, som en restaurant også udgør, kunne være med til at sprede smitte af covid 19.
Efter den melding overvejede vi en lille take away forretning fra køkkenet på knud- hvor menuerne og skaldyrsfadene kunne holde os og vores relationer til omverden intakte, som en mulighed. Det varede knap to dage- så stoppede vi op. Fordi vi kunne se, at kontaktfladen med mennesker ikke var blevet mindre- og at restauranten som udleveringssted stadig udgjorde et risikofyldt sted. Og det er et stort ansvar at tage- både at passe på andre men også passe på os selv.
Sidenhen har vi erfaret, at restauranter der laver take away, faktisk også sætter deres egne muligheder for at få driftstabsdækning fra staten i fare, men det må vi blive klogere på- når der kommer flere retningslinjer på det område.
I sidste uge spulede vi tarassen med højtryk. Fliserne skiftede farve fra grå til hvide, mens vandet slog og piskede ned over hulninger, ukrudt og stenglasur. Det var skønt at gøre noget, bare handle og bruge hænderne. Blive beskidt-smurt ind i en blanding af vand og græstotte I hver en sprække er det . Jeg ved slet ikke om vi overhovedet må- spule terrassen. hvis vi skal gøre os håb om lønkompensation. Det gør nok ikke noget. I denne her påskeuge- planter vi i vores nye plantekasser. Der var sol- og mennesker gik i små klynger, sammen forbi os, smilede. Men alligevel på afstand. Det er godt nok.
Det var faktisk et kæmpe chok for os, at lukke så abrupt og så pludseligt.
Så vi gik i hi. Rystet over, at vores levebrød, sådan fra den ene dag til den anden kunne forsvinde. Rystet over at alle de tanker, ideer og ønsker vi havde for knud sæson 2, ikke kunne leve, lige som vi havde søsat dem. Alle drømmene om en påske for fuld udblæsning faldt fra hinanden. 12 aflysninger af konfirmationer i maj- modtaget stort set på samme dag- var ligesom et knæ i brystet.
Rystet over uvisheden om hvornår vi mon kan starte op igen… om overhovedet .. meldte sig.
Der meldte sig også en frygt for selv at have fået smitten. Hele den mentale kapacitet var tunet ind på influenza symptomer mens vi så billeder fra overfyldte hospitaler i Italien. En snottet næse blev til u-overoverstigelige symptomer, et host blev til en lungebetændelse og en rislen i ledne blev til feber… mange helt uvirkelige grunde til uanmeldt og heldigvis grundløs panik.
Her snart en måned efter, er vi væsentligt mere fattet… og oplyste.
Vi ved at knud kommer tilbage. Vi ved også, at vi nu har råd til at vente lidt på, at vi må åbne igen, og vi ved heldigvis, at der er mange der venter på at vi så også gør det. Skal man tro på regeringens seneste udmelding- hvor en langsom åbning af samfundet, kan begynde efter påske, er vores egne håb, at vi får lov til at åbne en smule op… midti maj.
Men med sikkerhed ved vi jo ingenting…. De næste uger vil vise det…
Endeligt glæder vi os til at finde ud af, i hvilken form vi kan starte op i..
Faren er jo ikke væk, eller smitten forduftet. Covid 19 er medkonstituerende for en ny kontekst- et nyt vilkår for den måde man fremover skal drive restaurant på fremover. Intet bliver som før.
Den vil også være et vilkår for den måde man fremover kan være restaurantgæst på. Afstand, sprit, håndvask, masker, hansker, uniformer med meget mere. Små sammenkomster i stedet for store fester.
På knud har vi meget plads.. rigtigt meget plads- men hvad bliver der af hyggen når man skal side med mindst to meters afstand.. og kun 20 i samme lokale.. ?
For os alle.. tjenere.. der tager fat i andres tallerkner, opvaskere der vasker brugt bestik, kokke der håndterer store mængder indkommende råvare- fra mange producenter. Telefoner der skifter hænder, dankortmaskiner der skal af sprittes, Glas der skal pudses- med sprit.. ingen kontanter mere end nogensinde.. begrænset antal gæster pr. m 2…m.m.m Der vil helt sikkert blive stillet nye store krav til os i restaurant, som vi fremover skal finde sundhedsmæssig tryghed i at gå på, være i og arbejde med.
Hvordan skænker man for eksempel vin for et helt bord, uden at komme for tæt på hinanden? Eller kan man bede hele bordet rejse sig inden man sætter maden ind ? Er det ok at få gæsterne til selv at samle bestikket ? Og hvad med hansker, mundbind og visir – hvad signalerer man hvis man insisterer på at tjenerer og kokke skal iklæde sig værnemidler som var man ansat på et kirurgisk hospitalsafsnit ?
Der er mange ubekendte endnu.. og vi har ikke valgt vores gæster- døren er jo åben for alle.. hvorimod gæsterne står frit for at fravælge os.. Så den store udfordring her – bliver at beskytte os selv- for derigennem at beskytte jer- vores gæster.
Det er en absurd, og helt uvirkelig tid vi lever i… Og herfra er det svært at få øje på en ny normal… Og når det så er sagt.. så er alle de overvejelser i denne status opdatering jo netop et udtryk for det.. et forsøg på at få øje på nye normaler.
Vi er for enden af denne streng- del gerne opslaget her..
Bedste påskehilsner til alle.. Charlotte og Jens