Lobster is back..
Hundested er en vendeplads- et sted man kører til- når man egentligt bare skal hjem igen- beriget. De vender på en tom plads- men det bliver den ikke ved med at være…
Horisonten – vores nye kulturelle samlingspunkt og udsigtspost er under udvikling. Prøv at forestille jer hvor fantastisk en tidelig forårsdag må blive i cafeen på det sted. Helt ude på nordmolen- måske som sådan en cirkulær størrelse hvor havets vider trækker ind gennem ruderne… hvor børnene kan lege med hvalrostænder mens man selv drikker grønlandsk kaffe (den med grand manier og whisky) . Måske har man købt en fotobog i receptionen om Færøske vikinger, eller deltaget i et symposium om Knud Rasmussens rejser- var han en Aladdin eller var han ikke ?. Det kan være Kim Leine har været forbi og give et bud på Hans Egedes virkelige kulturimperialistiske betydning. Alt imens de nede ved bord tolv har fået øje på to Sortbrynede Albatrosser- der sidst var set ude ved Nødebohuse i 2017. De blege kroppe der bader nøgne nede på trekanten vinker op- og inde midt i huset er man ved at kuratere en udstilling om Golfstrømmens betydning for folkeslagenes vandring over hav. Det er ikke mikrolokal kultur der skal bo der- Halsnæs, det er tætter på New York end København. Det forpligter til at tænke stort.
Hele søndagen så ud til at klaske sammen- der var ligesom lagt i kakkelovne til et ordentligt brag med Franskmændene… og det der restaurant uvenlige starttidspunkt sidst på dagen så ud til at pifte den.. men det gjorde den ikke.. For Hundested er som skrevet en vendeplads- og det har vi efter 5 år lært at man ikke skal underkende værdien af.. Lysten til at kigge ud i horisonten. Længslen ligspm i Sylvesters Drøm.. vinden i håret..
Når jeg står og kigger ud over jorden- får jeg længsel- får jeg længsel
efter tiderne da bonden gik og såede- og ku mærke- og ku mærke
og kunne mærke jordens hjerte banke- som en tanke- som en tanke
og hørte fuglesang fra søerne blanke- det var dejligt- det var dejligt
Vi langer søndagsmenuer over disken. Det er en lille luns rødfisk- stegt og serveret med grillet salat og flødesauce med rogn. Det er altid Sunday roast skær selv med oksesteg og pebersauce.. og så er der valgfri slaraffenliv på ostebordet eller i chokoladefonduen.. Vi satte prisen lidt op efter nytår 275,- for 2-3 timer med mad og hygge i vores katedral. Er det ik stadig ret rimeligt ? I næste uge er det rå marinerede helleflynder Civichestyle til forret, Kalvekød- sousvide skær selv.. med #Ratatouille– HalsnæsDanmarksProvence og igen en tur på osten eller kagen.
Lørdagen… det klarede op inden middag.. og dagen var i gang. Lotte i køkkenet sammen med Andreas og Badri. Jeg passede døren og gulvet sammen med Chris- den slubbert .. han stopper hos os til marts.. det føles som at tabe et barn til koleraen.. .. nå…. alle sønner skal jo sådan rent arketypisk, vel vende hjem efter at have berejst de danske baner.. Og der var mange fede møder,,,, når intet går som det skal, eller alle bare er mennesker. Det er ofte bøgerne der skaber kontakten.. mellem gæster og os.. Vi har i biblioteket lige dele bøger om mad-vin agtige ting, om ledelse og dilemmaer og endelig en mere kompleks interesse for parforhold, tilknytning og seksualitet. Sidstnævnte tema havde vi beriget med en foto bog med det mandlige forplantningsorgan i en meget handlekraftig positur- if you get my drift ? På sin rejse gennem bordene skaber den bog en anden form for sult end fks. Nikolai Kirks grundkøkken. Jeg blev anholdt om årsagen til så ekspressiv en bog.. af et par nybyggere.. et par der som mange af os andre også så Oklahomas muligheder for os, og sadlede kærren op og drog ud af byen. For så at finde ud af, at udkants Danmark – det var Hillerød.. vi er langt forbi.. det her det er noget helt andet …. Halsnæs, ja det er altså tætter på New York end København. Jeg har ikke andet til sigtelsen end, at alt kan ske.
Bassen dunker ind i gennem vægen lørdag aften. Det kommer i pulserende taktfaste stød. Hele havnen lyses op af turkisblå og orange neon i samme rytmiske rytme. Gæsterne ved vinduerne begynder at spørge til lysfesten. Det klirre i glasskabene- og der er en der bemærker sloganet fra hjemmesiden- knud er ikke en stillekupé. DJ Ötzi har indtaget Havfruen´s jukeboks til årets legendariske afterski fest i Havnen. Et misundelsesværdig og årligt tilbagevende party hos vores søde naboer sender taktfaste råb ud i natten hele lørdag aften.
Fra havnens nordlige side kan man gennem vinduet i døren stå og iagttage den hvide sejdug på teltet bevæge sig- noglelunde som det lille hus i Tuborg reklamen for juleøl.. en i øvrigt god sammenligning. Bassen og mennesker og lys i en sammenfiltret masse bag plastikgardinerne. Foran knud går folk forbi iført kulørte heldragter og skibriller med spejl. På den anden side er man nået til Alm-Klausi og Specktakel´s legendariske nummer om Niki Laudas mor- Heute Abend gehen wieder in die Disco
Det er den slags – fuldkommen helt og uforståelige – og også uforudsigelige ting der sker i Hundested havn. Det er derfor det er fedt- og sjov.. og så meget mere end … we love it..
Morten har ellers færdiggjort 150 m2 troltekt lydloft i hele restaurantlokalet- og det har faktisk forandret hele den akustiske oplevelse ved at samtale ved bordet i restauranten- Det er paradokset ved at man dæmper lyden, forstærker lyden. I øvrigt er spisestuen under ombygning. Ja altså – det hele handlede om at få et større opvask. Men det er domino brikker det der. Til en større opvask nappede vi det kolde køkken. Garnrenseriet der tidligere var lager bliver så nyt koldt køkken. Vi troede at vores lille fedtudskiller kunne klare den- men havn og Jan Nord ville det anderledes. Så vi måtte vi også nedsænke en ny tank til det. Når vi nu var i gang med en ny klap- så skal lokalet da have en omgang. Også der Rokfon lofter- nye møbler, endnu et vinskab- flotter væge til Niels Corfitsen, Leif Sylvester og Carsten Dahl.
Der er en gæst der i efterspillet på weekenden- påpeger det ufede i det fede.. Endnu et paradoks- flødesauce til fisk.. alt var egentlig meget godt.. men flødesauce til fisk ? Jeg bryder mig ikke om det sagde han.. Godt det kun var flødesaucen.. men desværre må vi sige… der er sgu mere fløde på vej..
Vi er klar med hummer igen. Vi har gang i opskriftudvikling. Vi kigger ud i verden.. det er en hel rå hummer- levende og flækket ned gennem hovedet med en stor tung kokkekniv. Krunch krunch og så en håndfast nedadgående bevægelse. Hummeren dør og man flækker halen på samme måde.. nu er der to halve hummer.. man tager mavesækken ud af dyret- den sider som sådan et lille fingerbøl i toppen af hovedskallen. Er der en streng ned gennem halen med tarmen, fjerner man også den. Så tjopper man lige klørene af og giver dem et dask i hvert led, så de kan åbnes med hænderne. I en god sauté pande bruner man smør og hvidløgsolie. Så steger man hummere og klør så de får lidt farve, og den der distinkte ristet hvidløgs duft rammer dine næsebro. Kast et par duske rosmarin på, en håndfuld hakket løg, og en go sjat hvidvin. Så vender du hummerene om og tilføjer en kvart liter fiskefløde pr. hummer.. Salt og peber. Og mens hummer, hvidvin, fløden og safter fra dyret koger ind, så bliver den færdig og klar til servering. – Så kan de råbe op om tomatpure og cognac men vi rokker os ikke en millimeter fra det her simple og suveræne udtryk den her hummer får- når du med hele kroppen og den hvide kjole som indsats, sætter den til livs med fingrene, med pommes fritter, grillet citron og masser af rå marineret grønkål fra Nanna og Christoffers Lerbjerggård.
Knud er trods lydlofter- stadig ikke nogen Stillekupe, hvilket endnu engang bliver bekræftet, mens vi skænker sjælen fuld, fra alle vores mange magnumflasker- der går Tanzen Franzi på scenen hos naboen- med sit verdens hit Nein Nein Nein- mens alle skråler Yah Yah Yah… og gæsterne på Knud begynder at overveje om aftenen mon ikke skal afsluttes med en jagerbomb hos naboen. Man kan sgu opleve noget under en lysfestival, på kanten af verden- tættere på New York end København.
Hvis du har ulejliget dig med at læse til bunds- så send os en thumps up… eller en thumbs down… det er sjov at se hvem der egentligt knækkede koden til det her skriv…
Se indblik og annoncer
Alle reaktioner:
7474