Cinsault Grenache Syrah Carignan Mourvèdre, Merlot & Cabernet Sauvignon Chardonnay Sauvignon Blanc Viognier Rousanne Muscat Grenache Blanc Bourboulenc Chasan
Det er omkring 1966, at den unge monsignore Rapatel, har taget hyre på et omrejsende Cirkus.
Hans opgave er et strigle hestene, muge ved elefanterne, fodre bjørnen og lufte de dresserede hunde. En gammel tottet hanløve følger med i optoget selvom den har mistet sine færdigheder, og for længst har måtte kapitulere til skæbnen.. og udsigten til aldrig at se en savanne igen. Alle dyrene, passer Rapatel nidkært med kærlighed. Det foregår altid med hans gode ven Ygo sidende på skulderen eller dinglende i tremmerne. Når de bevæger sig og er på vej mellem byerne på de støvede småveje i det sydlige Frankrig, finder Rapatel ofte en plads i høet på en af de bagerste vogne. Her ligger han og kigger op i luften mens verden triller langsomt forbi. Hans ven Ygo er en grøn marekat.. han er et særligt makkerskab for den unge Rapatel. Helt fra spæd har Ygo fulgt Rapatel. Det er en sandsigerske i Genova der forære ham aben, efter en stjerneklar nat i et tempel med åbne vinduer og store blafrende sisalgardiner.
Abemoren var kommet sejlende over vande, med en livlig Maurer. Hun var trænet som tricktyv- og på markedspladserne i Marokko tømte hun tilskuernes tasker – mens hendes herre fløjtende udførte kunstner med sin mørke krop. Ygo var resultatet af et kort abemøde i trækronerne over Casablanca- og kun 6 dage efter sin fødsel, mistede moren livet- da trikset med taskerne blev opdaget af en sabelsluger… han vendte sablen den anden vej- og vupti.. Ygo blev forældreløs. Maureen havde ikke brug for en lille klods om benet- og måske havde han også brug for at lægge livet lidt om… så han forlod aben i armene på kvinden der spåede ham storhed.
Det er i havnen Rapatel drages af sandsigersken og det er senere fra den østvendte side af Genovas klippe at han forlader hende. Hun har set i hans øjne og læst i hans hånd.. og ordne hun siger, kan han ikke forstå- men hendes duft og gestik er tydelig- han trods alt. Hun har inviteret ham på vin og sig selv- for hun har set at hans hjerte er stort og som rejsende på rejse skal det nok ende godt. I sikker forventning om at Ygo vil få et langt abeliv hos Rapatel- overgiver sandsigersken den lille abe pakket ind i et klæde- til Rapatel i afskedsgave. Og sådan drager vores helt videre beriget med et lille væsen og en spådom han ikke selv kender indholdet af.
I Marseilles er det, at vores hovedrolle, støder ind i cirkusset. I parken Borély står domptøren med høj hat. Hans dyrepasser- som har passet alle dyrene siden ingen kan huske… fik ved gensynet med sin gamle fødeby så stor en hjemve at han besluttede at nu var det nok. Med sin kone, den glade platfodet linedanserinde, pakkede de deres få ejendele, takkede domptøren for årelangt venskab og forlod truppen ud af bagindgangen på teltet. Og det er her i historien at Rapatel kommer gående med Ygo sidende på skulderen. Enhver kan se at Rapatel kan noget med dyr- og domptøren præsenterer sig selv som.. domptør uden dyrepasser. Herfra går livet fra by til by.. fra egn til egn, fra år til år. Rapatel bliver mand i stedet for dreng og på mange måder passer livet i cirkus ham godt.
Og så er det at skæbnen vil noget andet for Rapatel. Han er blevet 24 år og drømmen om familieliv med kone, børn og fast ejendom har endnu ikke fat i ham. Cirkus truppen turnere rundt i det sydvestlige Frankrig og er egentlig på vej tilbage mod Marseilles, et stop i den lille flække Cazals og så videre mod en park i Villafranche -du-Périgord. Skæbnen vil nu at vores helt, sidder i bagklappen på den bagerste vogn i optoget. De køre afsted på den noget bumpede vej. På hans mave ligger Ygo – og efter en smøg blunder både vores unge ven og Ygo et kort sekund.. og det er det her korte sekund der skal vise sig at være livsforandrende.. for i samme sekund Rapatel, lukker øjnene gør vognen et kraftigt bump- og Rapatel – ja han flyver ud over kanten, kun for at slå hovedet hårdt ned i gruset. Her mister han bevidstheden kort og vågner ved at Ygo står og hiver ham i ørene. Men da er det for sent. På Rute de Saint Etienne des Landes ser de to rejsefæller kun det aller aller bagerste af optoget forsvinde ud over en bakketop i det fjerne.
Uden andet end Ygo i hånden, et noget forslået ansigt, en pung med nogle franc og en pakke med smøger- kigger han sig omkring. Og der for enden af vejen, ser han skorstenen af et hus. Han fornemmer godt at det har noget med vin at gøre, men lidt ved han, at om få minutter så har hans tidskapsel indrammet ham.
’’Tall and tan and young and lovely
The girl from Ipanema goes walking
And when she passes
Each one she passes goes “ah”
Der er vinranker omkring ham, der er vinranker i horisonten og der er duften af vindruer omkring ham. Som bunker i grøften, ligger gamle oprevne vinstokke og minder om en ny tid. Det er der i august hvor druerne for alvor er ved at udvikle sig, at historiens helt står og spejder op mod skorstenen på det eneste hus han kan se. Ygo og han bevæger sig op mod huset. Der kommer en svag røg- som om nogle brænder haveaffald af. Ved huset er der ingen at se.. men rankerne bag, og op ad skranten drager ham. Huset er i sig selv som et slot- et fransk vinslot. Måske bygget i 1500 tallet.. sikkert revet ned nogle gange og bygget op igen. Det er stort og der er lader bag, med store fyldte velduftende cementtanke. På gårdspladsen står der både nye og gamle amforier og der ligger store egeplanker til tørring- som der sikkert skal bygges fade af. Der står et par traktorer ved hestestalden og i midten af det hele står på gårdspladsen en kæmpe akacie. Cikaderne kan høres på deres sang- og forfulgt af den, går Rapatel videre.. der kommer han forbi store træborde med plader hvor druerne sorteres. Der er en gammel presse… og der et nedgangen til en kælder der senere skal vise sig at indeholde ubetalelige vinskatte. Han skræver over flere amphoriaer- denne gang de nedgravede..
Længere inde på grunden er der nogle der pusler.. og han kan se, at der kastes med ukrudt og nælder. Derfra hvor han står får han øje på kilden til pusleriet.. en person står arbejdende og foroverbøjet med ryggen til ham og på formen af de store runde balder dækket i lyst hør, er han ikke i tvivl om væsenets køn. Det er et syn der tryllebinder ham. Der er ubetinget det smukkeste han nogensinde har set. Ind imellem giver personens figur lidt mere identitet fra sig.. han fornemmer et mørkt hår.. et lyst ansigt.. en svendende pande.. det er en kvinde.. måske på hans egen alder- måske lidt yngre.. det har ingen betydning- han er ramt af lynet.
Sådan der –står Rapatel med Ygo på armen og beslutter sig for at blive vinbonde. Droppe cirkusartisteriet- gifte sig med indehaveren af de velformede balder og slå sig ned som vinbonde. Drømmen er vildtflyvende, og Rapatel skal lige til at tage et skridt frem mod drømmens realisering, da han mærker det kolde stål af en dobeltløbet kaliber 12 – lige i nakken.
Nu følger en historie hvor Ygo spiller rollen som finurlig giftekniv, og manden med en skarpladt side by side; Faren til Bolette- kvinden med de ypperlige former, spiller rollen som .. ja som faren der vil sin datter det bedste. Der følger også en historie om kærlighed ved første blik.. og cirkusartisten, der ved sit slid og sit snilde levede drømmen ud, og arvede både Prinsessen og det halve kongerige.. som blev naturlig vinbonde, der endte med at lægge navn til sine egne vine. I ler og grus forvandler han i dag sine druer til miracel du vin. Om vine med så meget natur og kraft og fri ilt, at det næsten er for meget til .. ja selv til Hundested. . Hvidvine med viognier, muscat.. – om at vende tilbage til rødderne for at kunne kigge fremad.. om revolutioner, om børn og børnebørn.. men det er slet ikke den historie der skal fortælles her.. det er en historie om tilfældigheder- men den må komme på et andet tidspunkt…i må have tålmodighed..
Indtil da- finder i Rapatel´s vine på vinkortet- og I tænker på historien mens i drikker kølet Grande Signature Nadège på Bourboulenc, Roussanne og Chasan. Den ligesom Bolette – stram og blød og frisk som hun også er – og fuldstændig vildt kompleks i både i næse og mund – man kan smage hende..med alt muligt eksotisk- lime, kaprifolie, garrigue – og honning.. Denne vin har Rapatel lavet til ære for sit barnebarn- og jeres tanker kredser om vinen og historien- og om det virkeligt kan have sin rigtighed- at denne vin er lavet af dyrepasseren i et cirkus, der blundede et kort øjeblik, faldt af vognen, forelskede sig i en uspoleret skønhed, og arvede det halve vin himmerige.. kan det virkelig have sin rigtighed ? svaret er …nej …men det er en go historie..
Quand on n’a que l’amour
A s’offrir en partage
Au jour du grand voyage
Qu’est notre grand amour
Quand on n’a que l’amour
Mon amour toi et moi
Pour qu’éclatent de joie
Chaque heure et chaque jour