Det er sgu da porno- den bog der ligger der på dametoilettet.. det er sgu da kunst er der en anden der siger.. .. .. det giver overhovedet ingen mening at blande abnorme nøgne kropsdele med en restaurantoplevelse. Det er et freak show. Er der overhovedet nogle der slikker sig om munden? Børnene kan komme til at se det- det kan være traumatiserende med al den nøgenhed. Det er fandme sjov.. hvorfor er det kun jer der må se med- siger en skaldet. Nogle har skændet Kvium kopien.. gør det det så til en original ? Du skal tage toilet nr. 2 på herretoilettet- det er der det går ned med Grethe Jakobsen…. Jeg syntes kunsten er bedre på dametoilettet, er der en nydelig herre der siger. Den amerikanske journalist spytter det nærmest ud: I hate that picture, da jeg fortæller at drengene på Leifs store bille har slået terninger om hvem der skulle gifte sig med furien i midten.
På knud er der altid mindst 20% kaos. Og der er ingen der forstår det- men en masse mennesker der både slår sig på det, og soler sig i det. Hvad fanden vil det så sige.. at der er 20% kaos. Er det hummeren der steges lidt forskelligt hver gang.. eller bøffen hvis stegegrader hele tiden er op til subjektet. Er det vingeslag fra alle hjørner af verden, eller er det den ukendte oplevelse- der sprænger referencerammen for Chardonnay ?
20 % kaos er noget der skabes inde i dig som gæst. Det er det forundringsværdige i det vi gør og det du oplever. Det er overraskelsen på dametoilettet, det er stolene fra 98 forskellige arkitekter.. billeder uden retning men med smag. Mad der favner men også deler vandene. 20 % kaos- kan osse være 20 % af ka’os. Kaos er systemet der hvor der ikke er nogle systemer..Kaos er følelser.
Der skal altid være 20 % kaos i et hus som det her. Udsagnet falder tilbage i 07, under tiltrædelsestalen fra den ny kulturchef på Dek Kongelige Bibliotek. Han blev ansat til at kaste grus ind maskineriet. Og med ansættelsen fik han en stor skovl, og et frikort til en grusgrav i Lejre. Straks var han trådt ind af døren og uro og foranderlighed, begyndte at brede sig i de velordnede systemer. Intet var som det plejede- og definitioner på ledelsespraksis blev diskutere og vendt. I de år hvor han praktiserede sin 20% kaos doktrin, diskuterede man på det Kongelige Bibliotek, distinktion mellem at ’’dumpe’’ mennesker og at ’’sætte fri’’. Grænsen måtte nødvendigvis opleves individuelt- og i øvrigt være hårfin. Alle moderne ledere, der vender ryggen til det direkte målbare præstations systemer, må stå i det ledelsesmæssige dilemma. Det giver nogle dønninger.
Jeg blev selv splittet i spørgsmålet – som han rejste, for på den ene side elskede jeg det ordentlige og alt det man kunne regne med og det irriterede mig grænseløst, at jeg skulle finde nye måder at være i verden på- bare fordi ideer blev til virkelighed hurtigere end man kunne indstille bøssen. Selv de dårlige ideer blev fandme til virkelighed. På den anden side elskede jeg- når vi sad sammen og messede i hjørnet på restaurant SørenK. Jeg elskede hans glæde ved at se sine medmennesker vokse. Han var lattermild når han fortalte om fejl der blev til succeser. Ind imellem grad han også – når møderne blev for hårde og hans egne lidenskaber, blev udfordret af rigiditet. Jeg var også splittet i forholdet mellem økonomi og legesyge. Jeg syntes hans underlige idéer var urentable- og kostede.. det var private entreprise overfor kultur. Men hvordan vejer man det der ikke kan vejes.. ?
Senere faldt tiøren med hans doktrin for mig. Det var til en masterclass på CBS. MMD – Master of Manegement Development er et frontalangreb på new public manegement.. og alt hvad der skal måles i tal… Det var Professoren Jan Molin der tog sin pæne jakke af, smurte ærmerne op, som var han på vej ind i en brydekamp… skubbede talerstolen ud til højre og frontede hele vores flok af fastkørte forskelligheder. Har I nu forstået det ? – ’’Man skal være parat til at flytte skiven for at få pilen til at ramme- sagde han.. . Og ikke omvendt. 36 spørgsmålstegn sidder måbende i lokalet.. wtf – hvad er det for en metafor .. hvad har bueskydning med ledelsesudvikling at gøre… det var vores eget kaos- med refleksionen blev det til erkendelse. Det er åbenbart det kaos kan—hvis man har lydhør for tonen.
Kulturchefen skrev efter sin brutale exit fra biblioteket, en rodet bog om sanselige arbejdspladser. Det var vel en måde at hele sig selv på. Jeg læste den, og har siden forsøgt at oversætte det til den sanselige restaurant.. spis med fingrene så dine tipper kan mærke varmen, enivrez-vous så du siger det unævnelige- læs en bog der giver dig lyst til at knalde med din kæreste, se på noget kunst du afskyer. Mad er erotik.. kunst er erotik.. vin er erotik… kaos er erotik eller endnu saftigere erotik er kaos- tager man erotikken ud af kunsten.. hvad er der egentligt så tilbage ?
Maleriet på herretoilettet af den aristokratiske dame med det hårde ansigt, det blottede bryst, perlekæden og de fine lange fingre er malet af Mary Jane Crafoord Muus. Det er det vildeste billede vi har- og jeg kan ikke forestille mig at damen bare var model.. så jeg krydre altid historien om billedet med alverdens løgnagtige fantasier – om at det er hendes kæreste Jane har malet.. Jeg ved det selvfølgelig ikke.. men jeg ved at det bliver gengivet… Ligesom billedet på dametoilettet af den nøgne mand med den store diller… og damen der hænger på hans skulder.. det er Torben Sahlertz- der har malet.. begge lige omkring 1950- det er er også kilde til uendelig meget tankevirksomhed og måske nogle få fugtige blikke.
Hvad har kaos med det hele at gøre ? Der er jo ikke kaos i køkkenet- her står alle på rad og række. Fisken laves som fisken skal og kødet får nøjagtigt 12 timer ved 54 grader. Brødet langtidshæver på tid og lønningerne er ikke bare kastet med løs og uretfærdig hånd. Tjenerne har numre og deres bevægelser er stramt koreograferet. Det indstuderede velkommen der møder alle er både ment og trænet … Der er intet kaos der.. og alligevel.. når vi liner op med efterårets hitsellert den legendariske whisky cocktail ’’Leather Bear Smash’’ med uber homoen Jack Daniels i hovedrollen, så sætter det forhåbentligt mange tankevækkende følelser af… hvis man ellers kan iagttage hvilke tanker og hvilke følelser der kommer i svingninger.. homofobi for eksempel.. en følelse der kan krydse mellem forplantning, frygt og aggression.. Seksualisering har fundet sin egen kedelige norm ved konstant at dreje sig om den kvindelige krop og det mandelige blik.. ved at introducere minoritets koalitioner sker der heldigvis noget andet.. Den ukendte i kaos- er dig selv. For det er dig der kommer med det- det er dig selv der tager i dørhåndtaget og opfatter restauranten på ny. De 20 % der er på knud.. det er det der foregår inde i dig selv- som iagttager, som glubende og spisende menneske, som anfægtet moralist, som rettigheds krævende dødelig og som berusende skønhed. Da jeg hørte ham i 07- forstod jeg det som noget overfladeagtigt jeg skulle indrette mig efter, skabe systemer det kunne håndtere.. men i virkeligheden var det det kaos der opstod i mig selv- det hele handlede om.
Han var forbi i forrige uge- han spiste sammen med hans gode ven- den cortado drikkende verdens iagttager- fotofilosofikunstneren med store aftryk. Jeg har det godt sagde han, mens han satte en stor portion nykogte jomfruhummere til livs- med hele kroppen. Som altid havde han lige vredet benet om i tennis, kysset med en eller anden starlet, skrevet en bog og iagttaget et kunstværk- som var et eller andet. Grinende og gradende og inspirerende..