Verdensfreden er på Spil- topmøde i Hundested. Det startede med.. lige nu.. og ingen ved hvordan det ender ..men… Grønlands fremtid hænger i en tråd af ukendt tykkelse..
Hvad nu hvis Hundested, af en eller anden uforklarlig årsag skulle blive valgt som ground zero for et internationalt topmøde om netop Grønland- så ville Knud være et passende venue. Man kunne måske bruge 100 året for Knud Rasmussens returnering fra hans 5 Thule ekspedition som metaforisk afsæt for et stormøde. Hvordan ville menuen så se ud på knud. Kan man bruge gastronomien som løftestang for en fredelig løsning på et problem der er opstået i kølvandet på forestillingen om at 60.000 mennesker spredt over 2.166.000 km2 skal kunne forsvare sit eget territorie, sine egne grænser og sine egne kulturværdier, uden at sælge ud til øst, til vest eller til syd… Eller endnu værre hvis man kigger mod nord.. byder de nye sejl ruter også på trusler.
Hvordan mon de ville ankomme. og hvad mon Knud skulle diske op med for at de alle ville skifte reptilhjernen ud med den mere prefrontale og kreative del af hjerne…
Kan i se det for jer.. Hele verdensherligheden samlet til topmøde her i Hundested ..tæt på alt..ikke mindst lokale råvare og Nuuk
Selvfølgelig vil Múte stå ude foran og tage imod. Han vil svinge med det grønlandske selvstyreflag. Og her vil det være nok et splitflag han vejer med. Royal Greenland – som samarbejder med Knud har forberedt en h’ordeuvre af stenbagte helleflynder med gederams, mælkebøtte og fjeld-hønsetarm – og i en ny grønlandske diskurs vil han insistere på at hele frokosten foregår non alkoholic. Ingen vodka- ingen Jack D.. og ingen Baijiu til lige at bløde gæsterne lidt op.. Det er fint for på knud har vi rabarberbrus med ingefær…. Det er til enhver smag.. . Ved sin side på kajkanten står naturligvis Frederiksen, Løkke og Poulsen.. Den morgenluft Múte vejer skal nok gøre Grønland rig- kortene spillet rigtigt, kommer Grønland til at blive den arktiske udgave af Saudi-Arabien.. Få ejere og masser af bigbugs for alle de råstoffer.. torsk iblandt. Når det først køre er bloktilskuddet kun en dråbe i kølvandet på et hangarskib i de nye sejlruter i nordøst- og nordvest passagen. Løkke har insisteret på stegt flæsk med persillesovs – men er blevet underkendt. Múte vil ha sælbøf. Hvilket passer godt til Hundested- der jo har sit navn- netop på grund af de mange sælhunde. Harpunfanget sæl med blødeløg.. bitre noter og osse lidt surt..
Nyvalgte Donald stopper på vejen i Asserbo hvor han slår han et par slag med sine køller. Bare sådan for at hilse på hans indre machomand. Måske har nogle af hans venner taget opstilling nede ved Grillværket for at dele doller sedler ud til tilfældigt forbipasserende. Gjethuset og særligt Krudtværket har vagt hans og interesse men nu er det jo Frederiksværk han er havnet i, så alt der kræver lidt handling kræver lige et par omgange i Byrådet. Og de er ikke sådan at imponere med entreprenante forslag. Donalden tweeter at en handels–blokade af Frederiksværk kan komme på tale senere på dagen- når han sætter sig til langbords med de andre på Knud. Han er landet få timer inden, i Kastrup- hvor han gjorde en dyd af ikke at sætte dollars på hver enkelt person i Grønland- han ønsker at købe. Hans stabschef har annonceret at Donalden skal have steak- US greater omaha passer godt til sloganet på kasketten- solidt gennembanket med fritter.. og ketchup- Heinz skalflyde i strømme.
Xi-Jinping der jo er kendt for sin folkelige tilgang til transportmidler- han har fået bestilt et par billetter til Nakkehage og nu nærmer han sig fra Rørvigsiden i ret majestætisk figur. Der er meget vind- så det gynger en smule. Med sig har han sin nordkoreanske ’’lillebror – Kim’’- og de har bestemt sig for at starte deres måltid på knud med en lille rejecocktail. Det skal være fjordrejer- helst kogt levende. Egentligt ville han gerne have spist på en af de 31 kinesiske restauranter i Halsnæs- og helst alene med Múte men Knuds Andebryst ’’kongfu’’ med kartoffel vermichelle og mandarin sauce kan osse gå. Mute der tidligere har været selvstyreminister for råstoffer- ved hvad han snakker om og i øvrigt har han selv har haft øje på Xi´s interesse i den Grønlandske undergrund. Som Xi står der på Nakkehages bro- føler han sig dog kørt en smule ud på et supersonisk magnetisk togspor- det er derfor han har taget sin ’’lillebror’’ med. Han kan altid skabe lidt effektfulde knæfald. I øvrigt er Vladi også på vej- så der er basis for en spændende udviklende dialog. Han vender sig lige tidsnok til at se lille Kim – stå på vogndækket og lege med noget der ligner en kæmpe nødraket. Inden indsejlingen til Hundested bliver lyst op i nogle gevaldige brag.. der både kan ses og høres så langt som til Ølsted
Som Múte står der og flager er det i øvrigt stadig uvist om Olaf og Emanuel dukker op.. Sidst de blev set, var på en ladeplads syd for Rotterdam. De var også blevet uenige om hvilken bil de skulle køre i, hvem der skulle køre og også hvilken gps de skulle følge- retning er ikke hvad det har været. Meldinger fra bagsæderne har været ret enslydende- de ville begge have alsacisk mad.. noget med høne i vin.. surkål og kalve entrecote. Knuds spisehus er leveringsdygtig i ønskerne. og de er begge meget sultne, da de overhaler Donalden nede ved fjordvej. En tiktok om Folkely festivalen har fået Donalden til at drømme om et Trumph Power Tower på mellemrummet- og han vil lige se byggepladsen selv.
Vladi, han har valgt at bruge et af sine hemmelige skyggeflåde våben til at nærme sig Hundested…. verdens navle. Så på en ganske anonym tanker med et par millioner liter flybrændstof, et bassin med pukkellaks og nogle levende Kamtjatka krabber til sporadisk udsætning, overtog Vladi styringen omtrent samtidig med at Gilleleje mistede al internet. Der sad han og kiggede ind på Nakkehoved fyr, mens han spekulerede lidt over hvad der sker hvis man knækker gedebukken Tanngnjost lår for at spise marven.. Er han selv Thor – eller er Thor med til middagen på Knud. Vladis, nu afdøde chefkok har anbefalet knuds lammekrone Wilson, der er noget med at vride fileten rundt så alle ben stritter lige op i vejret. Vladi´s indre judokæmper glæder sig en smule til alle de armbøjninger dagens samtaler må bringe. Han har også hørt at de har besluttet at lade den irriterende modstandsdygtige ukrainer blive hjemme. I skyggeflåden havde de drømt om at ligge for svaj uden for havnen i Lynæs.. men det lader til at de har tabt ankeret på vejen. Så han lægger til- på sydsiden af det udviklingsorienterede Hundested. Og mens han bevæger sig over mod knud, bemærker han et borgermøde på vejen- hvor der står en ret ung mand med en borgmesterkæde om halsen, og agiterer foran en gruppe ophidset folk med gråt hår og række plancher – mens der kategorisk bliver råbt nej til borgmesterkæden fra flere sider. Vladi tænker straks på om der er flere pladser i Gullag han kan købslå med.. hvis den unge med kæden får brug for lidt udrensning.
Nu går middagen i gang. Alle er egentligt ret velfornøjet over at de kan mødes omkring de ømtålige emner på så fredfuld maner. Det minder alle om mors frikadeller. undtagen Kim der ikke havde nogen mor- han blev jo født af gud. Desværre forstyrres roen af rotor larm, ikke sådan motor larm – mere rotor larm og mens Múte indleder med en forsonende fredstale hvor alle gerne skal tilgodeses –bliver det hele temmelig forstyrret. De mange forretter- alt fra fransk løgsuppe, blinis med kaviar og nuggets med dips sættes på hold i køkkenet., Ude på pladsen står pladesmeden, der er kendt for at være særligt uinteresseret over for gæster, forandring og nye tiltag Han kan lige pludseligt se sig selv bestyrket i hans modvilje mod hoteller, helikopterpladser og nye bolværker i Hundested. Det viser sig ikke at være nødvendig med den landeplads – for mens den eldrevne stealth teslacopter, hænger lavt over Babypotten kommer første et tungt reb flyvende – og i forlængelse af det kommer Elon..i sort ninja kostume. Donalden smiler stort- og lægger straks et billede ud på det tandløse medie- touth social.. Elon just landed in Dogwille. Ninja Warrior makes world great again.
Et par journalister fra SN har luret, at der sker noget i Hundested i dag- og de har forsøgt at bestille bord i pejsestuen- pejsestuen er imidlertid fyldt af sikkerhedsagenter der udveksler fælles erindringer, så da det ikke lykkedes har de nu taget opstilling ved siden Vladis tunge tanker, hvor intet sker. Indenfor ved langbordet kan man se Vladi give Kim et par solide judo dunk i ryggen- og det hele ser lidt tamt ud inden vi når til mellemretten. SN Journalisterne vurderer at der ikke er mere at hente i den her historie og vender sig i stedet mod borgermødet- hvor der helt sikkert kan hentes et par flotte ny indrammet skræmmebilleder poleret med nogle gode udokumenteret punchlines om den vilde og fremmedgjorte havnebestyrelse der kun har fokus på egne bonusser.
Nu viser knud hvad langbords måltidet virkelig kan udrette af mirakler for enhver familie i opløsning. … Et par store hval lunser, gnubbet godt ind i dansk bacon, hvidløg fra andelsgaarden og så sousvidtet over 17 timer, får alles store anerkendelse. Alle der har været til Torskegilde i Kreml bifalder varianten af russisk rødbedesuppe med slagter Duelunds ristet sosisser og rødbeder fra Sølager værkstederne. Selv Donalden samtykker- og ser ud som om han faktisk helst vil glemme de torskegilder – hvor han i øvrigt selv fik stegt pølsen. Kim får lov til at skære stegen for og Emanuel må erkende at der er tres tres bon. Xi siger noget om at det minder ham et måltid han engang spiste sammen med en japanske flådeminister.. der gik ikke så godt.. Olof minder ham om at der stod made in china på lade dækslet af deres bimmer.. og Xi nikker formildet og henimod Múte for at indikere hvor råstofferne til batteriet kommer fra…
Med Múte ved bordenden fortsætter forhandlingerne i det tavse… Der bliver brækket brød, og Vladi spørger diskret Nadia- vores tjenerinde, om der er Ukrainsk hvede i.. Det afviser Nadia- hveden er fra Fællesmølleriet så lykkeligt afvæbnet sætter han et par store lunser til livs med pisket smør. Kim er forsvundet ud til læskuret ved Grisen til Hillerød og til Xi´s iritation står han og futter et par kinesere af, og vender så tilbage til bordet hvor han fægter videre med den skarpe kniv og fortsætter…. De tre danske udsendinge- glæder sig over middagens gode stemning….. Efter at der blev serveret brændende kærlighed i en lille gryde som en valgfri efter hovedret- har piben fået en anden lyd. Elon viser billeder af nye typer satellitter som skal sikre at alle kan enten bekrige hinanden i fred eller holde fred med hinanden i krig. Og folk er generelt enige om at, alle har brug for alle- lige undtagen Múte der sidder lidt mute og ikke helt ved hvor dybt det der selvstændighedsprojekt egentligt stikker og om det er det rigtige tidspunkt at presse på.. Nu rejser folk sig og ude i pejsestuen bliver bordet gjort klar til kaffe og … Múte til trods, en lille Marc De Bourgogne som Emanuel har gemt i inderlommen… Og for nogle er alt som det plejer at være, men for Múte, Mette, Lars og Troels er alt nyt – og måbende ser de XI, der jo stadig er den der repræsenterer flest mennesker på jorden, blinke til sine fjender, hive raflebægeret frem- og kaste de første terninger i Grønlands fremtid…
Jeg er Grønlænder… Ich bin Grönländer – Je suis groenlandais