Skip to main content

Milli:BAR-  Vin, cocktails, tapas m.m.

By 9. juni 2023Ikke-kategoriseret

Outdoor-sommer bar på havnen i Hundested. Knud spisehus åbner en slags lillesøster..

I det gamle Turistkontor på havnen, er vi ved at gøre en vinbar klar. Fra Sct. Hans og frem til udgangen af august, kan du stille sulten med frisksmurte sandwich, spicy tapas og snacks af snart sagt hver en slags. Dit iltre indre kan du svale med masser af kvalitetsvin, bobler, iskolde cocktails, læskende vand og brusende fadøl fra Herslev Bryghus. På din rejse fra strand til by, fra færge til tog, fra kiosk til hjem- skal du være fast i troen for ikke at blive ført på afveje, af herlighederne i det lille lyserøde hus. Vi er åben hver dag fra middag til solnedgang….

Højtryk over Hundested måles i Milli:BAR…..åbenbart også i år. Efter mange år med turistkontor i den lille sorte stations bygning – blev huset tomt her i foråret. Vi griber derfor muligheden for at skabe lidt mere liv derude på havnepynten mod nord-vest.

Vi ser for os et sted – en skænk, et udehus med en åbning, et helle med læ, en vejrstation med gode nyheder og en strofe af noget med bevægelse i.. et lille hjørne med liggestole og liv på bordbænkene i havneindløbet.. et koblingspunkt mellem mennesker i bevægelse.. Solbrændte børn med krabbenet i den ene hånd og hyldebrus i den anden- ansigter med sulten i øjnene, skinke på paletten og noget vin i koppen. Vi drømmer om et højtryk der sænker sig ligsom skuldrene- efter den første pils fra Herslev. Velkendte ansigter med internationale sprogprofiler vil stå bag lugen- Amanda, Cecilie, Semi og Esther bliver ankerpersoner…

Udvalget er gået fra, at være et kreativt tankespind –til i store træk at komme til at se sådan her ud…  https://www.knud.biz/millibar/

Turistkontoret har indtil foråret tjent mange somre som en reception for hele byen. Her har vores besøgende fået verdens varmeste velkomst- på mange sprog. Hvordan betaler man parkering- og er det her vejen til Skagen? Where is the road to sandskulptur country? He perdido mis lentes de contacto y tengo que ir a la óptica. Dónde vive ? Quand le ferry navigue-t-il et comment arrive-t-on au souffleur de verre ? Var kan man köpa korv med potatismos och räkor og Kann ich hier Fahrkarten für den Zug kaufen? Hvor er ejendomsmæglerne i byen ? og kan man kysse med kamelen på kamelens kys.. ?- for bare at nævne nogle få af de mange top interesse punkter…. Hjælp os derfor gerne med foldere, bruchure og et skilt med en pil… der kan hjælpe på vej.. … Den lyserøde farve i øvrigt- er en hilsen til og fra Folkely Festival ( husk at købe din bilet nu..) . Turisten bliver sort igen til efteråret… Vi ses på havnen… Hilsen os fra knud…

Author Knud

More posts by Knud